Bøger / skønlitteratur til børn

Ninna og babyfrøen


Beskrivelse


Ninna skal være storesøster. De voksne har ikke fortalt det, men hun ved det alligevel. Det er Slump, der bestemmer om der kommer et barn, og om man skal have dessert. Da babyen kommer, er det helt forunderligt. Men også lidt irriterende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2016

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 8. sep. 2016

Varm billedbog om at blive storesøster, og alle de tanker og følelser der følger med. Velegnet til oplæsning for nysgerrige og tænksomme børn fra 4 år.

Ninna skal være storesøster og vi hører hendes tanker og følelser både før og efter fødslen. Det er både stort at skulle være storesøster, lige så hjertet svulmer, men også bekymrende og irriterende, fx når ens mor ikke har tid til at opdage, at man har lært at cykle. Slump er der også, et væsen, der bestemmer over alting, både om der kommer et barn og om man får ananas til dessert. Det er Matilda Rutas anden bog om Ninna på dansk, den første er Ninna og sygehusfuglene.

Det er en vellykket bog, der på en stilfærdig måde forholder sig til de følelser og tanker, der er forbundet med at skulle være storesøskende. Teksten er tæt knyttet til Ninna - det er hendes ufiltrerede tanker vi hører, og barneperspektivet lykkes rigtig fint. Akvarellerne er flotte og samspillet med teksten er god. Billederne er drømmende, samtidig med, at de viser små hverdagssituationer. Eneste anke er, at pointen med "Slump", der betyder tilfælde på svensk, går lidt tabt i oversættelsen.

Der findes mange bøger om at få søskende, men denne er mere stilfærdig og filosofisk end de fleste. En af de mest originale billedbøger om irriterende små søskende er Hvidt og blidt & kridtMor har en baby inde i maven, og én der forholder sig mere faktuelt til emnet er Mor har en baby inde i mavenDer findes mange bøger om at få søskende, men denne er mere stilfærdig og filosofisk end de fleste. En af de mest originale billedbøger om irriterende små søskende er Hvidt og blidt & kridt, og én der forholder sig mere faktuelt til emnet er .