"Nikotinfri nu" er en fin bog, der ikke blot handler om at stoppe med at ryge, men om hvordan du bliver din nikotinafhængighed helt kvit. For alle der ønsker at stoppe med at ryge og også blive helt fri for nikotinprodukter.
Joan Engelhardt er eksryger, som i forbindelse med rygestop endte med at blive afhængig af andre nikotinprodukter. I hendes tilfælde nikotinplaster. Hun har skrevet denne bog som en hjælp til at stoppe med at ryge og/eller bruge nikotinprodukter. Bogen indeholder Engelhardts egen historie, et afsnit om nikotin og dets virkning, et afsnit om rygning samt et afsnit med forskellige metoder til rygestop uden nikotin kontra rygestop med nikotinprodukter. Der opereres med 7 trin til at blive nikotinfri, som bl.a. går på viden, erkendelse og beslutning. Bagerst er der henvisninger til internetkilder om rygestop og det helbredsmæssige aspekt samt til artikler i tidsskrifter og magasiner.
En god bog der ikke blot forsøger at hjælpe læseren til rygestop, men også med læserens eventuelle afhængighed af nikotinprodukter.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.