Nikita

Nikita, 1990 er en moderne klassiker, der med pågående temposkift, imponerende visuel tæft og effektfulde voldsscener satte en ny dagsorden for adrenalinpumpende spændingsoplevelser i biografregi. Filmen henvendte sig ved premieren med stor succes primært til et ungdommeligt publikum, men den hastige kultstatus og de fortællemæssige kvaliteter gør i dag Nikita til både et interessant fænomen og en spændende oplevelse for alle med interesse for moderne filmsprog og postmodernistiske krimifortællinger.

Nikita hænger rundt med et slæng, der begår et brutalt indbrud for at skaffe penge til stoffer. Men alt går galt, og Nikita skyder bedøvet af narkotika en politibetjent. Hendes skæbne synes herefter at skulle blive et liv bag tremmer. Men Nikita får et interessant tilbud om en ny identitet, en klassiske opdragelse og en uddannelse som statens effektive lejemorder.

I Bessons genrebevidste historie rumsterer både Askepot og især Pygmalion, men forbillederne er klart amerikanske krimier i almindelighed og Jean-Pierre Melvilles særlige franske gangsterfilmtradition i særdeleshed. Filmens enorme succes i Europa førte til en genindspilning i Hollywood med titlen Kodenavn: Nina, 1993.

Nikita udgør sammen med Subway, 1985, The big blue, 1988 og Léon, 1994 en original og farverig buket af tidstypisk populærfilmkultur, der viser sig at være yderst langtidsholdbar. Er muligvis ikke et must, men dens vitale, insisterende filmsprog vil pynte i enhver filmsamling.

Læs hele vurderingen