Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nightshade. Bind 1 : Natskygger


Beskrivelse


Calla Tor har altid kendt sin skæbne. Efter afgangseksamen fra The Mountain School, skal hun være alphahannen Ren Laroches partner og kæmpe side om side med ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2010

af

af

Ulla Møller

d. 30. nov. 2010

En "page turner", med appel til både teenagepiger, der hungrer efter romantik og spænding og til unge voksne, der kan lide kærlighedsromaner, hvor handlingen udspilles i rammer, fjernt fra hverdagen.

Den unge amerikanske forfatters debutroman, udkommer efter megen opmærksomhed i hjemlandet i flere lande samtidig. Calla Tor har altid kendt sin skæbne. Efter afgangseksamen fra The Mountain School, skal hun være alphahannen Ren Laroches partner og kæmpe side om side med ham, mens de styrer deres forenede klaner og vogter de hellige steder for the Keepers, byen Vails egentlige herskere. Mødet med ynglingen Shay, som hun, i skikkelse af en varulv, redder fra en bjørn, får hende til at stille spørgsmål til sin skæbne og til den verden, hun hidtil har været en del af. Trekantsdramaet har mange højdepunkter, hvor læserens sympati skifter mellem de to rivaler Shay og Ren. Samtidig skildres livet blandt ulve og mennesker spændende og medrivende.

Bogen ligner på mange måder de historiske romaner, hvor stridende parter skal forenes gennem fornuftsægteskaber og romaner, der som fx Auels bøger udspiller sig i et specielt og fiktivt univers. Varulvetemaet finder man bl.a. i Maggie Stiefwater: Vildskab, 2010 og naturligvis i Stephenie Meyers p.t. meget populære bøger.

Her er bogen til de lånere, der spørger efter noget, der ligner Twilight, og heldigvis er bind 2 planlagt til udgivelse medio 2011, så vi kan følge Callas videre skæbne.