Bøger / faglitteratur / kogebøger

Nemt og lækkert til hverdag - det er ikke så svært


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2004

af

af

Winni Thorup

d. 9. juni 2004

Forfatterens første kogebog, som udkom sidste år, minder efter alt at dømme om denne nye. Også den er tydeligvis henvendt til de mere uøvede. Jeg synes dog, at netop den uøvede for ofte lades i stikken. Fx angives det altid, at hvis hovedingrediensen er frossen, skal den tøes op. Til gengæld fortæller opskriften ikke, hvor længe eller hvor hårdt flæsk skal stege, og det glemmes at der skal krydres med salt og peber. Ej heller får vi at vide, om laksen skal steges på skind- eller kødside, eller hvordan man faktisk former en rösti. Og den uøvede får vist snarere klumpsovs end persillesovs, hvis hun hælder 4 dl. kold mælk direkte i opbagningen. Sproget er småsnakkende, og som regel bruges "ligge" i stedet for "lægge", ligesom alt "puttes" i gryde, fade etc. Forordet er indsat midt i indholdsfortegnelsen etc. etc. Et kritisk blik ville have været guld værd. Der er intet register, men som sagt en indholdsfortegnelse, opdelt i forretter og hovedretter. Det er enkle og forholdsvis hurtige retter, og opskrifterne er overskueligt sat op. Redelige fortos af den færdige ret.