Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Ned ad floden


Beskrivelse


Billedbog. Hjælp Karen Kanin med finde den lille gule legetøjsand, som driver ned af den store flod. Det er en rejse lige fra bjergtoppen og ud til det åbne hav. Men der er også meget andet at finde i billederne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2019

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 30. okt. 2019

Detaljeret findebog for børn med skarpe øjne. Hjælp lille Karen Kanin og hendes brødre med at finde legetøjsanden, som sejler ned af den store flod. Kikke-findebog for børn fra 3 år.

13 store opslag, hvor man skal finde en lille gul and i et mylder af dyr, ting, landskaber og byer. Lille Karen Kanins elskede legetøjsand driver afsted, og bag den i en kano kommer Karen og hendes brødre. Men den lille and er slet ikke let at finde i flodens landskaber med alt muligt, der kan distrahere. Et sted ses et rivende vandfald med fartøjer, som tumler omkring og en smuk, historisk borg i baggrunden. Et andet opslag viser en stor industriby med fabrikker, trafik og folk i arbejdstøj. Der er nok at holde styr på. Foruden den lille and, er der også andre ting, som går igen. Et gammelt folkevognsrugbrød med ræve i og turbogrisene på deres motorcykel og mange andre. Teksten er kort, og bogens første opslag viser alt det andet, man også skal holde øje med. Bogen er hollandsk, og ophavsmanden kendes fra Velkommen hjem, Bæver!.

Det er en smuk og aktiverende bog med et mylder af detaljer, som der kan kikkes længe på. Her er en sirlig og humoristisk streg og klare, lyse forårsagtige farver og en lille and, som svømmer omkring i noget, der kunne være rigtige miljøer rundt i Mellemeuropa.

Kikke-finde familien er stor og mangfoldig, denne bog minder mest om Shen Shan - hvor er Litchi?Berlin - myldrebog og Berlin - myldrebogKikke-finde familien er stor og mangfoldig, denne bog minder mest om Shen Shan - hvor er Litchi? og .



Informationer og udgaver