Bøger / faglitteratur

Neandertalernes skygger : et kig på de opfattelser, som lægger begrænsninger på vores organisationer


Beskrivelse


Gennem en fabel og en øvelses- og diskussionsdel beskrives de uudtalte antagelser, som giver anledning til konflikter og lægger begrænsninger på udvikling i organisationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2003

af

af

Martin Hjelmborg

d. 7. maj 2003

Bogen er forfatterens tredie udkommet på dansk efter Får i ulveklæderog Toppen af isbjerget, begge år 2002, og er i fortællemåde, layout og illustrationer ganske lig disse. Denne gang fortæller han om, hvordan vores mentale billeder i bogstaveligste forstand blokerer for vores syn på vores omgivelser, til stor skade for organisationens evne til forandring og nytænkning. Det er kort og godt fordommenes inderste mekanismer, der humoristisk og indsigtsfuldt tages under behandling, først i en fabel, hvor pointen er hentet hos ingen ringere end Platon (vi sidder i en hule og ser skyggerne på bagvæggen som virkeligheden). I sidste afsnit forklares de psykologiske mekanismer bag disse mentale billeder, hvor forf. pointerer, at ALLE har disse billeder og at det drejer sig om at forstå og læse de andres billeder, hvilket han i slutningen kommer med en kort effektiv vejledning til i et forslag til gruppearbejde. Humoren gør, at budskabet bliver lettere at acceptere i denne meget letlæste bog, der lig de andre burde være standardlæsning hos ledere og medarbejdere. Kort litt.liste (5 titler på engelsk).