Det er et gennemgående tema i Anne Marie Dinesens debutdigte at det er ordene, sproget der skaber orden og strukturerer verden. Ikke desto mindre peger digtene hen på det der ikke lader sigindfange, 'det inderste utænkelige' - det der ligger uden for sproget, eller som modsætter sig sprogets trang til at afgrænse og systematisere. 'Uden for grammatikken er der liv' som detprogrammatisk hedder i samlingens indledningsdigt. Det er således et klassisk tema i poesien AMD tager livtag med i sine digte, og de sprogligt og tematisk koncentrerede tekster vidner da også omhendes traditionsbevidsthed og faglige forankring i sprogvidenskaben. Den reflekterede bevidsthed om sprog og skrift skaber en begrebslig og filosofisk afklaret poesi, men stiller sig også tit ivejen for indkredsningen af selve den 'andethed' eller uudsigelighed, som er digtenes anliggende. AMDs digte demonstrerer en klar og velgørende viden om at poesi ikke gøres af følelser ogstemninger alene, men på den anden sidedesværre også med den omkostning, at de i mange tilfælde ophæver eller dementerer den gådefuldhed eller fortryllelse som de angiveligt er udsprunget af.