Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Nature strikes back : menneskets forhold til naturen set gennem vestlig kunst


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling i forbindelse med COP15.


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2010

af

af

Kent Skov

d. 12. feb. 2010

Bogen henvender sig til kunsthistorikere og kunstinteresserede. Men bogen kan også anvendes som en "alternativ" tematisk tilgang til undervisningsbrug fx i gymnasiet.

Der er stor opmærksomhed om samspillet mellem naturens kræfter og mennesket. Det er selvsagt ikke en ny problemstilling, men den aktualiseres af tidens optagethed af bl.a. klimaforandringer og de naturkatastrofer, som menneskeheden til stadighed er magtesløse over for. Statens Museum for Kunst har på basis af museets egen omfattende samling sat sig for at udforske dette kæmpe emne udstillingsmæssigt ud fra fem forskellige tilgange: udnyttelsen af naturen, menneske og natur, naturen som system, landskabet og syndfloden, dommedag, helvede - og meget dårligt vejr! Bogen er både en analytisk beskrivelse af idéer og motiver bag de forskellige emner og et katalog over de udstillede værker. Temaerne har givet de to kuratorer mulighed for at vise de valgte værker på tværs af tid, kontekst og genrer. Det giver billeder og motiver nye vinkler og associationer og illustrerer samtidig menneskets og kunstneres natursyn til forskellige tider. Der er billeder af middelalder- og renæssancekunstnerne Rubens, Brueghel, Mantegna og Cranac frem til samtidskunstnere som Jorn, Kirkeby, Køpcke, Eliasson, Superflex m.fl.

Emnet behandles også i en andet nyere udstillingsprojekt Rod i naturen.

Flot, veltilrettelagt og interessant kunstbog fra temaudstillingen om sam- og modspillet mellem mennesket og naturen på Statens Museum for Kunst.