Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nattens tusind øjne


Beskrivelse


Den lille engelske by Market Fulford bliver angrebet af nogle rumvæsener, som ligner hvide mus. Ved børnene Tan, Simon og Dianes indsats, lykkes det i sidste øjeblik at uskadeliggøre de uhyggelige dyr.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kurt-Henning Pedersen (skole)

d. 18. dec. 2018

Tre børn og tusinder af mus er hovedpersonerne i Swindell's seneste science-fiction roman. Mus der viser sig ikke at være mus, men væsener fra en fremmed planet, væsener der, når de klumpersig sammen, kommer i besiddelse af intelligens, der kan måle sig med menneskenes. Handlingen udspiller sig omkring et nedlagt jernbaneterrain, der bl.a. rummer en tunnel. Herinde finder børnene etafpillet skelet af en person, der højst kan have været død i to dage. Børnene mener, det er musenes arbejde. De voksne tror ikke på dem, og børnene forsøger på egen hånd at bevise det over for deforstokkede voksne. Deres eneste allierede er en kvindelig journalist, som til sidst er den, der »ordner« situationen for den truede verden. Der er lagt op til en virkelig spændende bog. Plottet eri orden, men sproget er tungt, og få danske børn vil kunne genkende den tone, der præger forældre/børn-forholdet. En smidigere oversættelse ville måske kunne have rådet bod på dette. Bogen kanselvlæses fra 6. klasse,men en svag forside gør formidling nødvendig. Oplæsning fra 5. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Thøfner (børn)

d. 18. dec. 2018

Tristan på 12 plejer at lege med sine venner på The Tangle, en nedlagt jernbanestation. Børnene finder en muserede, og Tristan tager et par mus med hjem. Hans andre dyr bliver skrækslagne, ogTristan kan ikke forstå det. Nogle dage senere bliver børnene fanget af bissen Deacon og hans bande og lukket inde i den nedlagte jernbanetunnel, og her finder de et skelet. Politiet undrer sigover ligets tilstand, da den afdøde kun har været væk i få dage. Samtidig sker der andre uhyggelige ting i nabolaget, og Tristan opdager, at tunnellen vrimler med mus, og at musene er i stand tilat slutte sig sammen og angribe i enorme flokke, som med én hjerne. De voksne tror ikke på ham, men omsider får han overbevist en journalist. Hun får en af musene dissekeret, og det afsløres, atden er ikke-jordisk. I sidste øjeblik får hun, via en forsker, fat i en virus, der udsletter de enorme horder af mus og redder menneskeheden. Intet epokegørende, men en spændende og velskrevetfortælling med rimeligepersonskildringer. Grundideen, at en dreng alene finder ud af sandheden og redder menneskeheden, minder om forf.s Stjerneslugeren (1982). Stilfærdig/uhyggelig forside ogpænt tryk. Fra ca. 11 år.