Forfatteren er australsk psykoterapeut og er blandt de førende inden for den såkaldte narrative terapi, en samtaleterapi der er udviklet for ca. 25 år siden med Gregory Bateson og Michel Foucault som de fremmeste teoretikere. I narrativ terapi træder terapeuten et skridt tilbage, idet han giver afkald på ekspertrollen og på at være indehaveren af en bestemt sandhed. I stedet tager han klienten på ordet og samtaler på et ligeværdigt niveau om de konkrete oplevelser og formuleringer, som klienten beskriver sin aktuelle situation med. Narrativ terapi tager altså i overvældende grad udgangspunkt i klientens levede erfaringer, og den teoretiske overbygning er, at mennesket fødes som original. Under opvækst, opdragelse og socialisering kopieres sprog, adfærd og meninger, men alligevel må man selv udfylde huller og sprækker for at få en sammenhængende identitet og derved bevares originaliteten og kompetencen til ens egen livshistorie. De to bøger er udvalgte tekster fra Whites litterære produktion fra 1988-2000. De fleste bevæger sig på et højt fagligt og debatterende niveau direkte henvendt til kollegaer og professionelle terapeuter med andre udgangspunkter. Samlingen rummer også et interview og mange case stories, som er med til at anskueliggøre den narrative terapis metode. For en mere grundlæggende introduktion henvises til Morgan: Narrative samtaler (2005).