Bøger / faglitteratur / biografier

Naja Abelsen : en unik kunstner
eqqumiitsuliortoq immikkuullarissoq (flere sprog)


Beskrivelse


Om den dansk/grønlandske kunstner Naja Abelsen (f. 1964) med en præsentation af hendes værker inden for tegning, akvarel mm.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2013

af

af

Sanne Caft

d. 21. maj 2013

Første samlede kunstbog om den dansk/grønlandske kunstner Naja Abelsen til målgruppen af kunstinteresserede og opgaveskrivende.

Bogen har teksten gengivet på dansk, grønlandsk og engelsk. Hertil kommer gode gengivelser af den kunstneriske produktion, der meget udfolder sig i det grønlandske felt, både mytologisk, naturmæssigt og tankemæssigt. Illustrationerne viser en kunstner, der bevæger sig inden for tegning, akvarel mm. Hun har bla. tegnet Naturmærket 2006 og bogforsider. Der lægges ud med et personligt forord af Bjarne Ljungdahl, der også står for bogen overordnet. Det er ikke langt men engageret og vidende. Derefter et afsnit, hvor Naja Abelsen selv fortæller, og man får dermed kunsten set ude- og indefra. Del af en serie om grønlandske kunstnere.

Dette er den første om Naja Abelsen, der tidligere er repræsenteret i værker med flere kunstnere. Den dækker således et hul og vil være værd at anskaffe for større biblioteker med en udbygget kunstsamling eller et særligt fokus på grønlandsk kunst og kultur.

Fin og indbydende kunstbog til større biblioteker om den dansk/grønlandske kunstner. Tresproget tekst og gode illustrationer gør, at den har karakter af kunstkatalog, og den giver en glimrende introduktion til Abelsens kunstneriske virke.



Informationer og udgaver