Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Næstenhuset


Beskrivelse


Yasmine, Rasmus og Isabelle har en hemmelig hule i et højhus der ikke er blevet bygget færdig. Da Rasmus bliver vred på sin far og stikker af hjemmefra, er det der han gemmer sig, og Yasmine og Isabelle gør alt hvad de kan for at dække over ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2006

af

af

Lene Kristiansen

d. 15. mar. 2006

Næstenhuset er et højhus på 7 etager, der aldrig er blevet færdigbygget. I det har Yasmine, fortælleren af historien, Isabelle og Rasmus på 10/11 år en hemmelig "hule" i en af lejlighederne. De går i samme klasse, og deres ubrydelige venskab fasttømres endnu mere, da Rasmus stikker af hjemmefra og tager ophold i lejligheden. Hans mor er pludselig flyttet, og da hans hårdt pressede far slår ud efter ham, vil han ikke være hjemme mere. Pigerne dækker over ham og fortæller både Rasmus' far og deres lærer Annika, at han er flyttet hjem til Yasmin. De sørger for mad mv. og selvom Annika bliver klar over, at de lyver og også snakker med Yasmins mor om det, er det først da Rasmus far opsøger Yasmines mor, at de griber ind. Vægten er lagt på dilemmaet, hvornår man skal støtte og være bedste ven, og hvornår det bliver for meget at lyve, iblandet lidt kamp om at være den, der står Rasmus nærmest. Historien udspinder sig først og fremmest mellem de tre, og samspillet mellem børnene og de få andre personer fungerer. Alligevel tror man ikke helt på historien. Der er flere ting, hvor sandsynligheden skurrer, ikke mindst de voksnes afventende og meget lidt ansvarlige reaktion. Sofia Nordin har tidligere fået udgivet Overlevelsesturen på dansk. Først og fremmest for aldersvarende piger og læsere af Sommerfugleserien.