Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Næslandet. Bind 2. Vinterkrigens ofre


Beskrivelse


Den 14-årige pige Oona er lidt af en drengepige og er anderledes end sine jævnaldrende. På sin 14-års fødselsdag bliver hun af moderen sendt afsted på en farefuld færd sammen med en ældre troldmand og en ung prins, der netop er ankommet til hendes landsby. En profeti har udvalgt Oona til at frelse hendes land, Næslandet fra den grusomme fjende, Radixfolket.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2014

af

af

Vera Hollerup

d. 3. juni 2014

Denne bog, der er andet bind i en trilogi, henvender sig til både unge og voksne fans af hardcore-fantasy med troldmænd, dæmoniske væsener, inkarneret ondskab og søgen efter magiske genstande. Bogen vil nok mest appellere til piger. Den flotte forside viser en hekseagtig kvinde omgivet af en flok væddere med lysende dæmoniske øjne.

Oona har efterladt sine krigere i Aisgard, hvor det ondsindede Radixfolk holder til. Hun har stadig ikke vished om sin fars skæbne, og hun har stadig ikke fundet Querqus Skjoldet. Hun finder ud af, at hendes familie er blevet bortført af Radixfolket. Det er en flot fortsættelse af Legenden om Querqus Skjoldet, og bogen holder stilen og de fine takter fra seriens første bind. Indtil videre er her tale om en imponerende debut. Hovedpersonen Oona er et spændende og interessant bekendtskab, og nogle af bipersonerne er ikke mindre spændende - heriblandt det onde og dæmoniske søskendepar Conian og Lucili. Sproget er varieret og flyder godt og naturligt. Der lægges ikke fingre imellem i slagscenerne, når blod og afhuggede lemmer beskrives. Bogens univers er i det hele taget skildret meget overbevisende.

Læserne burde også stifte bekendtskab med Dragebjergenes hemmelighed af Mette Østergård Søberg samt Magiens cirkel af Tamora Pierce.

Det er en uhyre velskrevet og fængslende fantasy-bog, der udspilles i et godt beskrevet eventyrunivers med spændende personer og fantasifulde væsener. Bogen lægger op til tredje bind med en rigtig cliff hanger.


Weekendavisen

d. 29. apr. 2016

af

af

Emil Blichfeldt

d. 29. apr. 2016