Bøger / faglitteratur

Når filosofi virker


Beskrivelse


Om en pilgrimsvandring med fire utilpassede unge med anden etnisk baggrund hvor filosofien udgjorde rummet for samvær, udvikling og integration. Et integrationsprojekt der også er dokumenteret i tv-udsendelsen "Bossen og bøllerne".

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2012

af

af

Grethe Lorentzen

d. 11. maj 2012

En bog om filosofi som praktisk anvendelig udviklingsproces i integrationsøjemed for den akademisk trænede læser. Paustian angiver, at målgruppen er dem, der vil lede og organisere i kraft af filosofiske processer.

Morten Paustian (f. 1975) er erhvervsfilosof. Dette er hans første bogudgivelse, som baserer sig på et integrationsprojekt, han gennemførte i samarbejde med Tryg og Trygfonden. Paustian, 4 unge kriminelle muslimer, Stine Bosse og et tv-hold tog på en 9 dages vandring på på El Camino, som dokumenteret i bl.a. tv-udsendelsen "Bossen og bøllerne". Forud var en kunstnerisk inspireret filosofisk udviklingsproces, som ifølge Paustian har givet anledning til nye udskilningsprocesser i Tryg og den offentlige sektor. Bogen beskriver den kunstneriske inspiration, den filosofiske metode, og den filosofiske praksis undervejs på vandringen. En filosofisk inspireret bog om integration, som ikke er lettilgængelig for almindelige læsere.

Paustian har tidligere ytret sig i aviser og tidsskrifter. Denne publikation er en ener da der, mig bekendt, ikke findes en tilsvarende dokumenteret kunstnerisk og filosofisk tilgang til integration af utilpassede unge indvandrere.

Sprogligt svært tilgængelig, men for den akademisk trænede læser, inspirerende filosofisk tilgang til integration af utilpassede, kriminelle unge.