Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Mysteriet om Kaspar Hauser


Beskrivelse


Om Kaspar Hauser, en mystisk dreng på 16-17 år, der dukker op i Nürnberg i 1828 og bliver "Hele Europas hittebarn", om hans fangenskab samt tragiske levnedsløb fra 1828 til hans død i 1833. Efterskrift med bud på gådens løsning.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 18. dec. 2018

Mysteriet om Kaspar Hausers fortid og død har i tidens løb optaget forfattere, filmfolk, m.fl. Fl. Chr. Nielsen har tidligere skrevet en voksenbog om drengen, der levede sine første 15 år ifangenskab i en mørk kælder uden menneskelig kontakt. Kaspar blev en sensation og en gåde allerede i sin samtid fra han dukkede op i Nürnberg i 1828 til hans bratte død i 1833 - myrdet af ukendtgerningsmand. Kaspars liv rummer stof og mystik nok til tykke bøger. Alligevel er det lykkedes forf. på ret få sider at levendegøre den tragiske historie på en både troværdig og spændende måde.Bogen er skrevet i en letlæst og levende stil, der blander fakta og fiktion. Det autentiske understøttes af velvalgte illustrationer, mest s/h tegninger, portrætter og breve samt et efterskrift mednogle bud på gådens løsning. Det hele er sat op i et læsevenligt og varieret lay-out med korte, overskuelige kapitler. Litt.listen omfatter fortrinsvis voksenrettede titler. Med denne bog får de 11til 14-årige mulighedfor at stifte bekendtskab med den fascinerende og uhyggelige historie om en menneskelig tragedie.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 18. dec. 2018

Hvem var Kaspar Hauser? Det kan børn fra ca. 11 år få noget at vide om ved at arbejde sig igennem nærværende bog, men jeg tror ikke, denne viden vil være specielt tillokkende eller for densags skyld pirrende, selv om mandens skæbne bestemt må siges at være ud over det almindelige. Kaspar dukkede op anden pinsedag 1828 i Nürnberg. Han var så godt som uden sprog og motorisk dårligtudviklet. Hvor han kom fra blev aldrig opklaret, men adskillige gode og mindre gode folk tog sig af ham, indtil han brutalt blev myrdet i 1833 af en ukendt gerningsmand og som der står sidst ibogen: »Mysteriet lever videre. Det vil sikkert aldrig blive opklaret hvem Kaspar Hauser var og hvorfor han blev dræbt«. Teksten er sat med en let læst typografi og illustreret med billeder fradatiden, sort/hvide fotos og tegninger af Mette Langebæk, som ikke virker overbevisende i sammenstillingen med det andet illustrationsmateriale. Bogen kan anvendes til mysteriehungrende elever, mensom før nævnt oplever jegikke sagen som specielt medrivende for nutidens børn og eventuelle læsere vil efter min opfattelse let blive ganske frustrerede.