Bøger / faglitteratur

Musik i øjeblikket : en håndbog om musik i ældreplejen


Beskrivelse


Inspirationbog og et konkret værktøj for personale og pårørende til at bruge musik i hverdagen i samværet med og i plejen af ældre med demens. Bogen er resultatet af et projekt gennemført på plejehjemmet Salem i 2011.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2012

af

af

Alma Lind Jensen

d. 23. jan. 2012

Bogen er for plejepersonale og pårørende til demente. Kan formidles som supplerende læsning til pårørende, der efterspørger litteratur om demens, og vil være oplagt at sende ud i depoter til demensafsnit på plejehjem til inspiration.

En fin lille bog, der på et fagligt fundament viser, hvordan man kan bruge musik og sang i arbejdet med demente. Musik stimulerer til bevægelse og kalder minder frem. Musik kommunikerer mere direkte end ord. Musikken skaber øget livsglæde, dejlig stemning, kontakt, samvær og glæde. Bogen rummer både teoretiske afsnit om fx hvad forskningen har fundet frem til om, hvordan musik virker på hjernen, hvad den gør ved vores bevidsthed, og hvorfor den er god til demensramte, samt cases, der viser hvordan man på plejehjemmet Salem bruger musikken. Afslutningsvis en værktøjskasse der trin for trin viser, hvordan man kan inddrage musikken overfor den enkelte og i grupper. Medfølgende en dvd, der i korte sekvenser demonstrerer bogens forslag i praksis.

Eneste bog om musik i arbejdet med demente. Reminiscens og livshistorie, 2006 er et eksempel på en anden aktivitet i arbejdet med senildemente.

En fagligt og læsemæssigt overkommelig bog om at inddrage sang og musik i dagligdagen i arbejdet med demente.