Bøger / skønlitteratur / digte

Mundsand


Beskrivelse


Digte. Levende og sprælske digte om tilværelsens både alvorlige, barokke og selvmodsigende sider.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2015

af

af

Kent Skov

d. 27. mar. 2015

Digte der byder på humor, alvor og stof til eftertanke bag de mange legende ord. For alle interesserede i dansk lyrik, der udfordrer vanetænkning og almindelighed.

Jesper Lützhøfts 3. digtsamling er ord- og omfangsrig og byder på fortrinsvis lange prosadigte, der favner bredt i tematik og sprog. Bogen er oprindeligt tænkt som et opråb mod tidens løgnagtighed, men er muligvis selv fuld af løgn, som JL formulerer det. JL tager således ikke kun ordene for pålydende, der er tydelige indslag af både surrealisme, ironi og dobbeltbundethed i de varierede tekster.

Digtene besidder en ligefremhed og fandenivoldskhed, der veksler mellem det direkte og det mere reflekterede humorbårne, som i digtet "Spin": "Er der noget der ikke løber vildt omkring mig?/For eksempel:/Tårerne/de halve vinde/og et par generationer i konditøj(...)//Og det meddeles netop nu:/at det nye Helly Hansen tempel åbnes i morgen/med gæstesolisterne:(..)Moderen, sønnen og Fanden selv/(Helligånden ku' ikke komme)..". Andre steder er der velfungerende kontraster mellem det poetiske og det dramatiske som i "Abgesang": "(...) Solsorten synger for soldaten/som den gjorde under de andre krige/og dronen rammer præcist/lige i det ene øje og ud af det andet." De fint sansede ordbilleder gør bogen til mere en end munter bagatel.

JL kan minde om en ordrig F.P. Jac, Viggo Madsen og Peter Poulsen.