Bøger / faglitteratur / sygehistorier

Multipel sclerose, helvede/retur - yes, you can! : en fortælling om Lisbeth Andersen-Farmer, den første danske scleroseramte, som fik udført et CCSVI indgreb mod sygdommen, og standset angrebene, om kampen, nederlagene, håbet, sejren : en kærlighedshistorie


Beskrivelse


Forfatterens personlige beretning om hans kones sclerosesygdom, behandling i Tyskland og helbredelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2010

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 14. sep. 2010

Bogen er for scleroseramte og deres pårørende og andre medmennesker. Dvs. en temmelig bred målgruppe.

Forfatteren er gift med Lisbeth, som i 2007 fik diagnosen multipel sclerose og i 2010 som den første dansker gennemgik en ny, revolutionerende operation for samme sygdom. Operationen er en ballonudvidelse af en eller to vener, der fører blodet tilbage fra hjerne mod hjerte. Operationen foregik i udlandet for egen regning, idet de danske sundhedsmyndigheder og forsikringsordninger ikke anerkender behandlingen. Den indebærer en anden opfattelse af sygdommen end den gængse og flytter behandlingen fra neurologer til kirurger. Og, hvad der også er Leif Andersen-Farmers pointe, fra medicin til kirurgi med profittab for medicinalindustrien til følge. Bogen er ikke blot en sygdoms- og behandlingsberetning, men også et skarpt indspark til dansk sundhedsvæsen og dets sendrægtighed i forhold til en behandlingsform, der kunne ændre mange sclerosepatienters situation. I tilgift får vi mange detaljer om parrets tilværelse de sidste 10-15 år og forfatterens tanker desangående. Ikke nødvendigvis uinteressante, men heller ikke netop relevante for bogens kernebudskaber.

Da behandlingen er så ny, findes der selvsagt ikke noget andet på området. De senere år har fokus mest været på kostomlægninger. Sygdomsberetningerne har mest handlet om ALS.

Så bogen er velkommen, da den giver håb om lysere udsigter efter en operation, som ifølge bogen her er forholdsvis enkel og foretages i flere og flere lande.