Bøger / skønlitteratur / dramatik

Moskva, 7. oktober


Beskrivelse


Skuespil. Med udgangspunkt i det politiske drab på journalisten Anna Politkovskaja i Moskva 7. oktober 2006 tegnes et billede af et diktatur med vold og overgreb og et billede af situationen i Tjetjenien med krig og terrorisme. Samtidig tegnes et billede af en personlighed, der engagerer sig så meget i en sag, at hun lader hensynet til sin familie og sin egen sikkerhed vige for sagen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2010

af

af

Torben Wendelboe

d. 27. sep. 2010

Dramaet henvender sig til såvel Hanne-Vibeke Holsts store læserskare som til et publikum med interesse for moderne politisk dramatik.

Med udgangspunkt i det politiske drab på den russiske systemkritiske journalist Anna Politkovskaja i Moskva 7. okt. 2006 har Holst skabt et fiktivt drama for at analysere såvel begivenheder som personer, her ikke mindst dramaets hovedperson, journalisten Nina Krasnova. Fiktionen giver Holst frihed til at tegne et portræt af en person og hendes familie og venner. Begivenhederne udvikler sig parallelt med de historiske begivenheder, der jo er velkendte med statslig undertrykkelse i såvel Rusland som Tjetjenien og oprør og terrorisme. Og begivenhederne sættes i relief af klip fra et senere interview, som Ninas datter som journalist har med Ruslands eks-præsident om bl.a. hendes afdøde mors historie. Det er relevant og spændende, men spændende er også det psykologiske billede af idealisten Nina: hvad driver hende, hvordan kan hun nedprioritere sin familie for en sag, hvornår bliver sagen større end hendes eget liv, og kan en sag være livet værd? Det er relevante problemstillinger, som dramaet forløser på blændende og engagerende vis. Afsluttende interview med Holst.

Dramaet er anvendeligt som al anden moderne politisk dramatik og tematisk så tæt på Holsts politiske romaner, at man kunne formode, at en del læsere kunne få lyst til også at lære Holst at kende som den sikre dramatiker, hun også er.

Godt og engageret dramatisk udspil fra Holst.


litteratursiden.dk

d. 25. okt. 2010

af

af

Pernille Lisborg

d. 25. okt. 2010

Kan en sag blive så vigtig for et menneske, at hun er villig til at tilsidesætte sine nærmeste: Sin familie, sine børn og betale med sit liv? Så vigtigt bliver det for den russiske journalist Nina Kra...


Jyllands-posten

d. 4. nov. 2010

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 4. nov. 2010