Morgensol og glasskår

Skildring af en københavnsk ungdomsklike (studenter, håndværkere, kunstnerspirer), der har fundet sammen som medlemmer af atomkampagnen (der for dem dog nærmest er en front mod de pæne flipdrenge), men som iøvrigt kun er fælles om interesse for jazz, abefester, druk og hor, samt (trods et rituelt sammenhold) om en ensomheds- og usikkerhedsfølelse, der hos hovedpersonen af og til fremkalder et ønske om et fast holdepunkt, et sæt normer. Kunstnerisk meget svag og ofte ubehjælpsom (og lidt naiv i det erfarne) - ikke mindst i personskildringen har bogen dog en vis interesse som tilløb til et generationsbillede og ved sin sikkert virkelighedstro gengivelse af en (yderst drastisk) jargon.

Læs hele vurderingen