Morbus Kitahara

Romanens titel er navnet på en øjensygdom, som specielt skyttegravssoldater og snigskytter lider af; fremkaldes af stress og angst og medfører snigende blindhed, hvis man samtidig er indadvendt! Handlingen foregår omkring 1970 (?) ca. 20 år efter indgåelsen af Oranienburgfreden, (afslutningen på en europæisk krig) et eller andet sted i det besejrede Østrig. I Landsbyen Moors stenbrud har der under krigen været en koncentrationslejr. Den amerikanske sejrherre Stellamour forlanger både rituel soning og total fattigdom af de besejrede. Der skal ikke være genopbygning, men straf og hævn. Der er tre hovedpersoner: Bering, "fuglemanden", smed og søn af en ørkensoldat, Lily, "brasilianeren", sortbørshandler og datter af en fangevogter, Ambras, "hundekongen", tidligere slavearbejder i stenbruddet. Disse personers liv flettes sammen i en underlig historie, som ender med deres f‘lles emigration (deportation?) til Brasilien. (Mange af den rigtige histories krigsforbrydere endte der!). Ransmayr, der er født i Østrig 1954, føler vel som så mange andre tyskere og østrigere, en arvesynd på gr. af forældregenerationens krigsforbrydelser. Disse kan og skal ikke glemmes. En historie fuld af undergangsstemning, der trods sin diffuse placering i tid og rum er uhyggeligt nærværende og påtrængende.

Læs hele vurderingen