Bøger / skønlitteratur / roman

Moncloa-syndromet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Politisk thriller. Da terrororganisationen ETA i Spanien sprænger et avishovedsæde i stykker, begynder journalisten Navarro at efterforske sagen. Snart er han blandet ind i en speget sag med tråde langt ind i den politiske top.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. feb. 2012

af

af

Sanne Caft

d. 29. feb. 2012

Første bind i en ny serie, der udspiller sig blandt magteliten og terrorister i Spanien. Dens politiske vinkel og thriller-afsæt giver den en målgruppe hos dem, der holder af en kompliceret og speget historie, hvor de mange handlingstråde længe snor sig rundt.

Moncloa er Statsministeriet i Spanien, og Moncloa-syndromet er den spanske presses udtryk for dem, der i magtarrogance lader egoisme og egenrådighed definere deres handlinger. I Moncloa-syndromet er det udtryk for en fortælling om terrororganisationen ETA og dens sammenstød med den politiske ledelse af nutidens Spanien, personificeret ved bl.a. en kvindelig viceminister med hemmeligheder af seksuel karakter i skabet. Hertil en dansk erhvervsmand, der modstræbende udstationeres i Madrid og en gruppe ETA-terrorister, der viser sig at have overraskende bagmænd. Lars Kofoed er debutant og væver en historie med mange sidehistorier, snirkler og et myldrende persongalleri. Det er første bind om journalisten Navarro. Der er planlagt 6 bind.

Der er mange thrillere af svingende kvalitet på markedet. Denne ligger et sted i midten og adskiller sig ved at foregå i Spanien i modsætning til de mange, der udspiller sig i USA, Rusland og Nordeuropa.

Ny serie om journalisten Navarro, der udspiller sig i de politiske kredse i Spanien, hvor et ETA-bombeattentat blot er starten på et pres på regering, magteliten m.fl., mens den udslidte journalist borer sig dybt ned i fortielser og uhellige alliancer. Til læsere af politiske romaner.