Mona og monstrene

Mona MacMillan føler sig helt alene i verden i denne billedbog. Hun er jaloux, fordi moderen kun har øje for lillebror Charlie, lille fummelfingrede, dumme Charlie. Ved hjælp af sin tryllestav drager hun i trods ud på den anden side hækken og møder - står ansigt til ansigt - med monstrene, som skal forestille at være identiske med hendes aggressivitet, angst og jalousi. Hun møder tre: et brølende, gnistrende, et blævrende, geleagtigt og et ligblegt, skrøbeligt monster. Alle imponerende illustreret i akvarel, der skifter fra det kraftfulde til det blide og sarte i fin overensstemmelse med teksten. Hun overvinder dem, viser, at hun er ikke bange for dem med det resultat, at hun pludselig ser sin lillebror med ganske andre øjne. Og alt ender i fryd og fordragelighed med, at mor sidder med begge børn på skødet. Forsideillustrationen af Mona lever virkelig op titlen, hun ser selv helt monstrøs ud. Til oplæsning og samtale om søskendejalousi fra 5-9 år. Illustratoren har tidligere illustreret f. eks. Hoppe-Gris 1991 af John Blake og Er det en fisk? 1991 af Tony Bradman.

Læs hele vurderingen

Billedbog om jalousi og bearbejdelse af de følelser, der følger i kølvandet på jalousien. Mona føler sig ensom og udenfor, da moren kun har øje for lillebroren Charlie. Hun lader sin vrede og jalousi gå ud over Charlie, og befinder sig pludselig i en fantasiverden befolket med monstre symboliserende angst, bedrøvelse og ensomhed. Ved at se dem i øjnene besejrer hun dem, og overvinder dermed sig selv. Hun har nu overskud til at trøste den grædende lillebror, og opdager samtidig at mor også har plads til dem begge. At få magt og kontrol over sine indre monstre ved at se dem i øjnene er en anerkendt og klassisk disciplin, som også andre billedbøger har benyttet. Når den her virker mindre overbevisende, hænger det sammen med, at koblingen mellem monstrenes tilstedeværelse og Monas pludselige overvindelse af alle problemerne er mere postuleret end indlysende. Den idylliske løsning er rar og behagelig, men ikke specielt logisk. Bogens ill., som virkningsfuldt beskriver Monas sindstilstand, veksler mellem idylliske, sydstatsagtige billeder i lyse pasteller og mere voldsomme, ekspressive billeder i kradse farver fra monsterlandet. Mange børn vil kunne identificere sig med Monas følelser, men det kræver en del formidling at få slutningen til at virke psykologisk overbevisende. Fra ca. 4 år.

Læs hele vurderingen