Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Molly får hvalpe


Beskrivelse


Molly er nu blevet en voksen hund på tre år. Hun føder fire hvalpe og fortæller om hvordan hun lærer dem alt det som små hunde skal kunne. Vi hører også om hvordan de alle fire får et nyt hjem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2001

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 22. okt. 2001

Sidste år udkom den første bog om bordercollien Molly, hvor læseren gennem hundens fortælling og refleksioner fik lært noget om en sådan hunds adfærd i de første levemåneder og om, hvordan det var optimalt at passe den. Nu er Molly blevet tre år, og Niels "som tror, han er verdens bedste herre" bestemmer, at hun skal bære et kuld hvalpe. Igen er det hunden, som fortæller historien, og igen er fortællingen både oplysende og reflekterende. Der fortælles om løbetid, parring, dyrlægebesøg, fødslen og vi følger hvalpenes første leveuger. Vi hører om den omhyggelige udvælgelse af hvalpenes kommende familier og lidt om, hvordan det senere går dem. Det er en meget positiv fortælling om forholdet mellem dyr og mennesker og Eva Erikssons søde blyantstegninger hjælper bestemt til at få de små hundeelskeres hjerter til at banke. Sproget er letflydende, sammensatte ord er delt og bogen vil være velegnet til selvlæsning fra ca. 11 år.