Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Mørkeaktiviteter - naturligvis


Beskrivelse


Forslag til aktiviteter i de mørke timer ude såvel som inde, til sommer som vinter og både for store og små.
Side 26-27: Lygter (af græskar); side 28-29: Bål (Båltænding); side 34: Morsealfabetet; side 36-47: Skattejagter; side 65: Fuglekasser (Uglekasse af træ).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2005

af

af

Lars Aagaard

d. 19. nov. 2005

Rigtig dejlig, bredt anvendelig natte-bog om aktiviteter under devisen: "Hellere tænde et lille lys - end forbande mørket!". Aktiviter for alle og enhver - undtagen småbørn - lige fra rigtigt gode råd om at sætte skik på familiens ulvetime ved skumringstid og til events by night, så som ture med naturvejledere, kulturnætter og biografture. Bogen kan bruges af spejdere, hvis aktiviteter den er udsprunget af, og af alle former for grupper af børn og voksne, i skole, klub og familie, ja endda kurser for voksne. Vi er rundt om lygter, bål, mad, signalering, natløb, orienteringsløb, hikes, som er temaløb som især spejdere har næse for, og nattens dyr og nattehimlen, og der er henvisninger til bøger, web og steder. Beskrivelserne er nøgterne og klare, der er godt med billeder og tegninger, som fuldender beskrivelserne. Det er spejdere af alle slags, som befolker både fotos og tegninger, men det er underordnet for bogens øvrige brugere, for dens lige findes ikke.