Bøger / faglitteratur / billedværker

Mønstre fra hukommelsen
Patterns from memory (flere sprog)


Beskrivelse


Gengivelse af malerier, fotos og andre værker fra hele Pernelle Maegaards (f. 1952) karriere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2004

af

af

Torben Wendelboe

d. 16. aug. 2004

Pernelle Maegaard er født 1952. Hun gik på Kunstakademiet 1979-86 og har som maler/billedkunstner og videokunstner markeret sig fint igennem årene med en række spændende udstillinger og projekter såvel solo som i grupper. Det er denne frugtbare udvikling igennem årene, der dokumenteres i denne bog. Bogen gengiver en lang række malerier, fotos, glimt fra installationer med videre, og det er en ren fornøjelse at gå ind i dette univers af fx lerede menneskekroppe og lette malerier med acryl på papir, studier i danske og hollandske svin og studier i den islamiske kunst m.v. Teksterne til de enkelte afsnit er ganske korte, det er kunstnerens egne udsagn, der trykkes på såvel dansk som engelsk - som også oversigten over udstillinger m.v. bagest i bogen. Teksterne er klare og oplysende og ganske finurlige, som den afsluttende: "Det sværeste ved at få nye ideer som billedkunstner er at få de gamle ud - og hvad fremtiden vil bringe? Skal vi ikke vente til den tid..." Bogen er et meget flot billedværk, og det er glædeligt, at en af vore betydelige kunstnere hermed får en så flot og markant præsentation.