Et oprør mod de ringe økonomiske vilkår for de mødre, der ønsker at passe deres egne børn i hjemmet. Et familiepolitisk debatindlæg henvendt til politikere og andre småbørnsforældre.

Forfatteren er mor til tre og argumenterer for en valgfrihed og en økonomisk mulighed for at passe børn i eget hjem. Det er et opråb mod den tvungne institutionalisering, der finder sted i det moderne samfund. Ud fra egne erfaringer dels som mor til børn i vuggestue og børnehave dels som pædagogmedhjælper argumenterer hun for den smerte og følelse af savn børn føler, når de tilbringer dagen i institution. Hun kæder det desuden sammen med den megen mistrivsel i folkeskolen. Karrierekvinderne dominerer andre kvinder, og fagbevægelsen svigter de stressede mødre. Desuden har en del af hendes eget arbejdsliv indeholdt såkaldt pseudoarbejde. Forfatteren er nu bosat i Dubai, hvor hun har ganske anderledes vilkår. Hovedpointen er et krav om valgfrihed for den enkelte kvinde.

Et personligt, engageret og politisk indlæg i debatten om familiepolitik og kønsroller. Den er velskrevet og sammenhængende i argumentationen, omend argumenter og pointer gentages på mange forskellige måder og med fordel kunne forkortes en del.

Der er enslydende stemmer i debatten i Rend mig i kødgryderne

---

---

Er der en mor til stede?

---

---

og Er der en mor til stede?Der er enslydende stemmer i debatten i Rend mig i kødgryderne og Der er enslydende stemmer i debatten i Rend mig i kødgryderne og Er der en mor til stede?.