Bøger / faglitteratur / bibliografier

Mod vinden : Danmarks plads i Europa


Beskrivelse


Anekdoter, analyser og portrætter om det politiske arbejde i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet med særligt fokus på danske forhold og personer på topniveau.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2014

af

af

Kent Skov

d. 8. maj 2014

Bogen er rigtig interessant læsning for de interesserede i arbejdet bag EU's kulisser.

Den uafhængige journalist og kender af EU Erik Høgh-Sørensen leverer her 15 velskrevne artikler, der præsenterer en historie, en case eller en analyse om det politiske arbejde i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet med særligt fokus på de danske forhold og personer på topniveau. Man kommer tæt på både personer, fagområder og arbejdsvilkår i EU's institutioner, som mange danskere ikke kender eller interesserer sig for. Det gælder fx en spændende artikel om tidligere landbrugskommissær Mariann Fischer Boels vellykkede embedsperiode, der gav flere resultater, end de fleste ved. En anden artikel handler om de danske politikeres arbejde og dilemmaer mellem det ideologiske og det nationale i EU-Parlamentet. Bogen beskriver også Muhammed-krisen i EU-perspektiv og de svindelaffærer, der også har præget EU. Bogen er skrevet med kendskab og yderst læseværdigt uden at indtage en (parti)politisk tilgang til EU. Synsvinklen er overvejende kritisk, men nøgtern ift. bureaukratiet og de tunge arbejdsgange. Høgh-Sørensen har været Bruxelles-korrespondent, ansat på Ritzau og er nu hos Mærsk.

Ingen andre titler med samme tilgang. Men Ryborg: Fra Rom til Amsterdam og Fællesskabet i mediebilledet snitter.

Bogen rummer 15 indsigtsfulde artikler om EU med anekdoter, historier og cases om vilkårene for en lille stat. En interessant og tilgængelig bog for dem, der søger et indblik om forholdene i EU's magtfulde institutioner.


Weekendavisen

d. 2. maj 2014

af

af

Frede Vestergaard

d. 2. maj 2014