Bøger / faglitteratur til børn

Mod på mat -- Lærervejledning


Beskrivelse


Med Mod på mat bliver arbejdet med elevernes sproglige udvikling en naturlig del af matematikundervisningen. Materialet lægger op til et systematisk arbejde med at udvikle og styrke de sproglige kompetencer hos eleverne. Med materialet hjælpes eleverne til at forstå og anvende ord og begreber, som er afgørende for at lykkes i matematikundervisning. Der etableres derved en ramme, hvor eleverne støttes i at udvikle både deres faglige og førfaglige sprog. Arbejdet med Mod på mat kan med fordel indtænkes som introduktion til nye faglige emner, så elevernes sproglige fundament er etableret, før arbejdet i grundbog eller på portal igangsættes. Eleverne lærer om de forskellige arbejdsformer, der knytter sig til matematikundervisningen og får erfaring med hvilke sproglige udtryksformer, der knytter sig til de forskellige arbejdsformer. Mod på mat har fokus på: at eleverne skal kunne forstå og anvende grundlæggende ord og begreber i matematik, at støtte op om elever med svage sproglige kompetencer, at få alle elever med, når nye faglige emner introduceres, at styrke arbejdet med matematikkens mundtlige dimension og at eleverne lærer forskellige arbejdsmåder at kende. Mod på mat er udviklet som et supplerende materiale, der nemt kan integreres i almenundervisningen eller benyttes i særligt tilrettelagte forløb for mindre elevgrupper. Materialet bygger på resultaterne af et fireårigt forsknings- og udviklingsprojekt fra Københavns Professionshøjskole med støtte fra Egmont Fonden.