Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mit liv som Daisy


Beskrivelse


Ponyen Daisy fortæller om sit lange liv med skiftende ejere. Nogle steder er hun blevet behandlet godt og har elsket sin rytter, andre steder er hun blevet mishandlet. Heldigvis ender hun til sidst hos Jennifer på Ponyakademiet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2019

af

af

Maria Sjøblom

d. 5. dec. 2019

Ponyen Daisy fortæller om sit lange liv med skiftende ejere. Nogle steder er hoppen blevet behandlet godt og har elsket sin rytter, andre steder er hun blevet mishandlet. Heldigvis ender hun til sidst hos Jennifer på Ponyakademiet. For alle hesteinteresserede mellem 10 og 13 år.

Daisy bliver født på en skøn mark, hvor hun kan nyde sin tid som føl med masser af gode venner og leg. Hun bliver heldigvis tilreddet af en forsigtig og tålmodig pige, som Daisy kommer til at elske højt. Derefter fortsætter hun sin karriere som dygtig og vindende springpony indtil hendes rytter bliver for stor. Den næste pige, der ejer Daisy, rider hende så hårdt, at hun helt mister glæden ved at springe. Daisy har flere forskellige ejere i Holland og bliver solgt til en rideskole, hvor alle hestene mishandles groft. Det er svært at blive ved med at tro på det gode i mennesker og især at turde knytte sig til nogen. En nat får hun dog en åbenbaring, da en magisk hoppe giver Daisy et godt råd.

Det er nyt, at historien bliver fortalt fra ponyens synsvinkel i dette 3. selvstændige bind i serien "Ponyakademiet", der starter med En ny begyndelse. Man mærker forfatterens store viden om heste, og historien fungerer rigtigt godt med Daisy som fortællerstemme. En lidt anderledes, men meget sympatisk hestebog.

Gunilla Woldes serie om ponyen Twiggys lange liv er netop udgivet på ny som ebog og lydbog. Her hedder 1. del Den første sommer med Twiggy.