Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Mit liv med Flying Superkids : et sandt eventyr


Beskrivelse


Uwe Godbersen (f. 1937) beretter om sit liv og sit værk: det århusianske gymnastikhold, Flying Superkids.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2010

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 4. okt. 2010

Uwe Godbersen er manden bag Flying Superkids, de danske show-gymnaster fra Århus, som rejser verden rundt med deres flotte og livsglade shows. I denne selvbiografi fortæller han om sig selv og sit liv med Flying Superkids. Bogen kan læses af unge, men nok især voksne, med interesse i gymnastik og Flying Superkids.

Uwe Godbersen fortæller i ord og billeder om sit liv, om hvordan Flying Superkids opstod og om nogle af deres mange oplevelser fra hele verden fra 1967 og frem til nu. Det er spændende læsning med mange sjove anekdoter og livsbekræftende oplevelser. Læseren kan hele tiden fornemme forfatterens værdier og gejst i selve teksten, hvilket vil tiltale nogle læsere, men samtidig irritere andre. Godbersen er ikke født i jantelovens Danmark, hvilket godt kan spores i denne selvbiografi.

Yngre læsere kan i stedet for denne bog læse bogen Ditte går til gymnastik, 1998 i serien Læs selv om sport, som fortæller om gymnasten Ditte, der er en del af Flying Superkids.

Spændende biografi om Flying Superkids fyldt med sjove anekdoter og oplevelser fra hele verden.