Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mister Georg - Georg vil selv bestemme


Beskrivelse


Mister Georg, Nina og Frøken Ignora er venner og klassekammerater. De vil gerne gå til noget i fritiden sammen alle tre, men de kan ikke blive enige om hvad det skal være.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2019

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 5. dec. 2019

Den femte letlæste bog om Georg og hans venner, frøken Ignora og Nina. De vil alle tre gerne gå til noget sammen, men de kan ikke blive enige. For børn på 8-10 år.

Georg er klar til at starte på skolen igen efter ferien. Han vil fortælle om sin nye interesse for at sove i telt, og at være ude. Frøken Ignora og Nina opsøger ham straks han kommer i skole, og siger at de skal gå til svømning alle tre. Georg har ikke lyst til det. Frøken Ignora er også god til fodbold, og hun overtaler Nina til at de skal gå til fodbold alle tre. Det har Georg heller ikke lyst til. Georg kan næsten ikke rumme det tilsidst. Det er som om Nina og Ignora bare bliver ved og ved. Det drejer sig nærmest kun om at få sin vilje. Bogen er i serien "Mister George". Katrine Marie Guldager har skrevet mange letlæste bøger for børn.

Det er en relevant og meget veldisponeret historie om gruppepres, og at man ikke skal bestemme over sine venner. Historien handler også om, hvor svært det kan være at sige fra. Det kæmper Georg med, og han bliver selv lettet og klogere da det lykkes. Nærmest alle er glade på illustrationerne i bogens begyndelse. Ansigtsudtrykkene er dog markant anderledes i bogens sidste del, og udtrykker meget fint fx surhed og tvivl.

Forfatteren har i samme stil også skrevet "Frantz-bøgerne" og den lange serie om "Frøken Ignora i vandtårnet", som jo er ven med Georg.