Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Miserade : i hajens gab


Beskrivelse


På øen Miserade i Det Caraibiske Hav har Desirades sjæl i 200 år jagtet og dræbt mænd af Bastiol-slægten. Uvidende om dette rejser Poul Bastiol fra Danmark til Miserade for at se sin fødeø.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Inger Søndergaard

d. 18. dec. 2018

Et kulørt og lovende billede bl.a. af en gabende haj pryder forsiden på denne mystiske spændingsbog. Den begynder for 200 år siden på en lille eventyrlig ø: Miserade i Vestindien. En ungslavinde Désirade bliver myrdet på bestialsk vis af sin unge herre Bastiol. Hun dør som hajmading, men hendes sjæl lever videre i fugle, hajer eller andre kvinder. Dem bruger Désirade som medie tilat dræbe alle mandlige afkom af Bastiolslægten. 200 år senere mangler hun kun den 16-årige Poul Bastiol, der nu bor i Danmark, men som føler sig besat af øen og dens sjæl. Poul og hans kæreste Anneforbereder en rejse til Miserade. På øen skilles deres veje, da sort magi tvinger Poul til at møde sin uundgåelige skæbne. En haj, en cyklon, voodoo i en hemmelig grotte og et vulkankrater er nogleaf de prøvelser Poul møder. De dramatiske højdepunkter er malerisk og levende beskrevet. Historien ville uden tvivl egne sig glimrende til en film, da den rummer mange meget smukke og mangegrufulde billeder. Bogensrealistiske del er mere tam, f.eks. virker det jordnære forhold mellem Poul og Anne ikke helt ægte. Bogen er skrevet i et let og enkelt sprog. Alt i alt en næstenvellykket bog, der absolut er et acceptabelt bud til gyserfans fra 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Jørgen Laursen (skole)

d. 18. dec. 2018

I en blanding af historisk fiktion og faktion føres læseren fra øen La Miserade i Atlanterhavet i slutningen af 1800-tallet til Danmark i 1989. På Miserade hersker familien Bastiol over enplantage med hundreder af slaver. Romanen beskriver det hadske og spændte forhold mellem slaverne og deres franske herrer. En ung negerpige Désirade, myrdes på bestialsk vis, men inden hun dør,sværger hun, at hun vil gå igen og dræbe alle mandlige efterkommere af Bastiol familien. Herefter springer handlingen frem til år 1989. Stedet er Danmark. Her befinder den 16-årige Paul Bastiolsig, den sidste mandlige efterkommer af slægten. Han er født på Miserade, men opvokset i Danmark, da hans mor kendte den gamle forbandelse og derfor rejste fra øen. Paul rejser tilbage. Herefterbevæger handlingen sig i fantasy-genren. Det er en dramatisk historie med spændende og uforklarlige hæpdelser, som vil virke dragende på læseren. Fra 7. klasse og opefter vil bogen kunne læses og -om ikke forstås, så væreforståelig, idet den ligeledes er en beskrivelse af den Vestindiske kult voodoo. Romanens anstrøg af romantik med erotiske betoninger vil især tiltale pigerne på nævnteklassetrin. Bogens, til tider springende, handling er skrevet i et præcist og veldisponeret sprog.