Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Minken og dens unger


Beskrivelse


Om dens udseende, forekomst, føde, levested, formering og ungernes opvækst både i naturen og i minkfarme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Hans-Christian Uth

2007

Titel nr. 30 i forlagsserien Læs dansk fakta. Vi har i bibliotekerne ingen monografier for børn om minken, så bogen udfylder et tomrum. Minkens liv beskrives kortfattet men dækkende; hovedvægten er lagt på minken som vildtlevende dyr, men der er også tre opslag om minkfarme og pelshandel. Et afslutningsopslag fortæller om problemet med undslupne mink i naturen. Teksten er som vanligt énspaltet og verssat. Illustrationerne består i hovedsagen af farvefotos i varierende størrelse, og hvor illustrationerne ikke umiddelbart er forklaret i brødteksten er der indsat billedtekst. Som øvrige titler i serien kan denne anvendes af børn i 8-10 års alderen, såvel til fornøjelseslæsning som i forbindelse med opgaver. Til serien findes opgaveark til brug for faglige læsekurser. Indholdsfortegnelse og stikordsregister er i orden, hvorimod man kan stille spørgsmålstegn ved anvendeligheden af Læs mere-afsnittet, idét det kun rummer web-henvisninger til voksenadresser. Den læsepædagogiske bearbejdelse af bogen er ikke helt vellykket; således er der ikke konsekvens i anvendelse af delestreger ved sammensatte ord, en del uhensigtsmæssig sprogbrug samt overdreven brug af punktum før og.