Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mini på ferie


Beskrivelse


Minis storebror Mads forlanger at komme til Middelhavet og bade. Men Mini kan ikke tåle solen. Mini må, som så ofte før, være meget opfindsom, så alle kan få det rart.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2000

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 21. mar. 2000

Nu kan jeg endelig glæde mine små "Mini"-fans i 3. og i 4. kl. på min skole. Her er nemlig en ny bog om Mini, og hun behøver vist ikke nærmere præsentation. Denne gang skal vi på sommerferie med Mini. Hun er lige blevet færdig med sit første skoleår, og familien beslutter sig for at leje et hus i Italien. Det er første gang, at familien kører langt. Det er også første gang, at Mini med sit røde hår og sarte hud vil blive udsat for sydens skarpe sol. Problemerne klares. Familien får – trods storebror Mads' evindelige brok – en dejlig tur. Forfatteren rammer præcist i beskrivelsen af feriens små og store begivenheder, og mange børn, der har været på biltur sydpå, vil kunne nikke genkendende til det meste. Tegningerne er i modsætning til tidligere i farver, og det gør dem mere levende og mindre forvirrende at se på. Det bliver derved lettere at læse teksten i de indbyggede talebobler. Bogstavtyperne er store og lette at læse. Bogen har samme omfang som de øvrige bøger i serien.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2000

af

af

Ulla Harne

d. 21. mar. 2000

10. del af serien om Mini, og som de øvrige kan den bruges både til selvlæsning og, ikke mindst, til oplæsning. Minis familie plejer at tage på ferie til en bondegård i hjemlandet, hvor den rødhårede og lyshudede Mini ikke bliver solskoldet. Bror Mads er sur over, at de aldrig kommer til Middelhavet og bader, og dette år giver Mini sig, og familien tager af sted. Bortset fra ganske almindelige brokkerier med søskende der skændes, forældre der bliver irriterede etc., får de alle en god ferie, og som sædvanlig er Mini god til at løse problemerne på sin egen konstruktive måde. Anskaffelse af denne Minibog, som på mange måde ligner de øvrige, kan vurderes ud fra brugen af de andre i serien. Selvlæsning fra ca. 8 år, oplæsning for de 6-9-årige, og måske især for piger, der har en ret så irriterende storebror.