Film / nonfiktion til børn

Mine tog - og andre skinnekøretøjer


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. jan. 2012

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. jan. 2012

Dvd-film på en god halv time om tog, damptog, skinnebus og metro som børnene kan møde i deres hverdag. Filmen kan bruges sammen med børn fra 2-5 år, og udover billederne kan børnene høre hvad togene og maskinerne hedder, fx rundremise.

Filmen kommer bredt rundt om emnet. Vi ser damplokomotiver og metrotog og er med i kontrolrummet, hvorfra det førerløse tog styres. Der er desuden s-tog og skinnebus, og man er med på værkstedet, hvor et IC3 tog repareres, og der er et tog der bliver tanket. Det er ikke en historisk eller retrospektiv film, men damplokomotivet og den gamle skinnebus er noget børnene kan møde på veteranbaner eller på jernbanemuseet. Filmen fokuserer på ting, børnene kan møde i hverdagen som fx stopsignaler, bomme eller de lange og tunge godstog, som vi her ser blive læsset med store containere af en kæmpekran. Billedet er fint og i orden, fortællestemmen god og tydelig, og underlægningsmusik er også i orden. Der er ikke noget ekstra materiale. Omslaget passer til indhold.

Samme producent har lavet film som; Mine brandbiler og andre udrykningskøretøjer, 2009 og yderligere to film om traktorer, gummiged og gravko mm., som vore små lånere er meget glade for, og denne er i samme stil og fungerer på en lignende måde.

En film for de små togelskere som levendegørende supplement til fagbilledbøger om emnet - og det virkelige liv. For at se togene live, kan man jo ikke altid. Filmen fungerer ret godt og vil blive brugt og nydt af målgruppen.