Mine nætter er smukkere end dine dage

Forf., 34 år, har flere romaner bag sig. Vandt med bogen her Renaudot prisen 1985. - En café, en varm parisisk sommeraften. Et møde mellem mand og kvinde, der fortsættes i Caubourg,Normandiet, Grand Hotel, værelse 420. I tre døgn lever Blanche og Lucas livet af sig i en destruktiv kærlighedsrus. Hvem er de? Lucas, indadvendt, grublende, traumatiseret. Som lille overværede hanforældrenes død, da faderen under en udflugt i jalousi drukner sin hustru og sig selv. Blanche er sangerinde. Hun drages af Lucas' intensitet, men skræmmes af hans jaloux insisteren på hendesøjeblikkelige opgivelse af sit hidtidige liv. Og dog bliver hun hans for evigt i den død, han påfører hende og siden sig selv. Sandemose skrev engang: "Mord og kærlighed er det eneste, der er værdat skrive om." Er da stor passion så eksklusiv, at den frasiger sig hverdage, fremtid? Noget svar giver bogen ikke, snarere afsøges grænserne for den lidenskab, der lader sig leve, og den der haren iboende morbiditet. - Bogen ersanseligt raffineret, uomtvisteligt fransk i sin slebne poetiske syntaks, meget smukt fordansket. Jeg fascineredes af æstetikken, den nydende beskrivelse affarver, ting, lyde, mere end af kærlighedshistorien. En spændende udgivelse, der nok kræver en vis biblioteksstørrelse.

Læs hele vurderingen