Danske læsere kender franske David Foenkinos (f. 1974) for den charmerende Delikatesse, 2012, og hans nye roman er et mindst lige så elegant og underfundigt bekendtskab. Forsiden gør ikke meget væsen af sig, men anbefal endelig Minderne til læsere af bittersøde og livskloge romaner om livets gang og det at blive gammel

.

Den unge parisiske jeg-fortæller vil være forfatter, men mangler livserfaring. I mellemtiden arbejder han som natportier, og der sker store ændringer i hans nærmeste familie. Hans elskede bedstefar dør, og med et bliver bedstemoderen gammel og flytter på plejehjem. Hans mor bliver ramt af depression, og rask igen forlader hun hans far til fordel for en ganske ung tysklærer. Bedstemoderen forsvinder fra plejehjemmet, og jeg-fortælleren finder ikke alene hende på hendes hjemegn, men også den unge kvinde, som han forelsker sig i og bliver gift og får barn med. På et tidspunkt forlader hun ham, samtidig med at hans egne forældre finder sammen igen. Og sådan bliver vores vores unge mand ti år og en masse livserfaring ældre, og en forfatter er født. Romanen er præget af såvel lethed som tyngde, og skrivestilen er både tilbagelænet og letflydende,

.

Romanen giver mindelser til Foenkinos' egen Delikatesse, til Skomsvolds Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg, 2011, og til Jean Rouauds familieromaner fra Bretagne

.

Charmerende og bittersød roman om tre generationer i en fransk familie og det at blive ældre og måske mere klog på livet og kærligheden

.