Bøger / faglitteratur

Mindelunden ved Jægerspris Slot


Beskrivelse


Beskrivelse af mindeparkens historie og de 54 mindesmærker, som blev udført af kunstneren Johannes Wiedewelt og opsat i årene 1776 til 1789. Hvert mindesmærke fortæller om højt vurderede mænd fra 1500-, 1600- og 1700-tallet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2012

af

af

Søren Møller

d. 10. okt. 2012

For turister, lokalhistorikere, danmarks historikere og kunsthistorikere.

I parken ved Jægerspris Slot på Nordsjælland findes der 54 mindesmærker, der blev udført af kunstneren Johannes Wiedewelt og opsat i årene 1776 til 1789. Hvert mindesmærke fortæller om en af datidens højt vurderede mænd. (Efter tidens tilstande: Ingen kvinder). Her er digtere, krigshelte, historikere, videnskabsmænd, gejstlige og kongelige. Mindestenene har de seneste år gennemgået en grundig restaurering. I indledningen beskrives mindeparkens historie. Derefter vises hver sten på et foto og beskrives med mål, materiale, restaureringshistorie, og historien om den person, som stenen er sat til minde over. Til sidst er der ordforklaringer, og en lang litteraturliste, samt et kort over parken med forslag til vandreture.

Mindeparken er beskrevet to gange tidligere. Først i 1924 i V. Thorlacius-Ussings "Mindestøtterne paa Jægerspris", og i 1976 i Hakon Lunds Mindelunden ved Jægerspris. sidstnævnte har omtrent samme omfang som den nye bog, der kan bruges som en opdateret beskrivelse af emnet.

En grundig beskrivelse af parken ved Jægerspris Slot og dens 54 mindesten over 1500-, 1600- og 1700tallets kendisser.