Bøger / faglitteratur / erindringer

Min saudiske søn


Beskrivelse


En dansk sygeplejerskes beretning om hvordan hun rejste til Kairo i den tro at hun skulle giftes med sin saudiarabiske forlovede. Det viste sig, at hans plan var at gennemføre et fostermord på deres fælles barn. Seks år senere genoptager hun forholdet til ham, også med katastrofale følger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2004

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 18. nov. 2004

Det lyder næsten som et eventyr - den store kærlighed mellem den ganske almindelige Berit fra Danmark og den smukke, rige og meget charmerende Ali fra Saudi-Arabien. Men at det blev noget helt andet fortæller Berit Jørgensen her i sin beretning - fortalt nøgternt og uden ønske om hævn eller bitterhed over for de myndigheder, der svigtede. Berit mødte Ali under et ferieophold i London, og det blev til den helt store forelskelse. Ali var ældste søn i en religiøs saudi-arabisk familie, så bryllup kunne der ikke være tale om, men da Berit blev gravid ændrede tingene sig, og Ali indvilligede i ægteskab, og alt var klart til det helt store romantiske bryllup i Kairo. Så begyndte mareridtet, aftenen før brylluppet blev Berit bedøvet af en såkaldt iman, og da hun vågner op igen er hendes ufødte barn blevet fjernet, og hun er selv tæt på at miste livet. Det lykkes hende via den danske ambassade at komme hjem, og nu begynder en lang kamp for dels af få Ali straffet og dels at få at vide, hvorfor han dræbte sit ufødte barn. Det er også et stort mysterium for hende, at der ikke er nogen overhovedet, der vil hjælpe hende med at få Ali retsforfulgt - hverken i Ægypten, i Saudi-Arabien eller i Danmark. Bogen er fortalt lige ud af landevejen, og den vil være oplagt til læserne af Virkelighedens verden.