Bøger / faglitteratur / breve

Min Regine! : Søren Kierkegaard og Regine Olsen - en kærlighedshistorie


Beskrivelse


Indeholder Søren Kierkegaards (1813-1855) breve til Regine Olsen og hans notater om forholdet, samt to beretninger fra Regine Schlegel om Kierkegaard, den ene fortalt til Raphael Ludvig Meyer i 1898-99, den anden til Hanne Mourier i 1902.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2012

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 1. nov. 2012

Kilder om Søren Kierkegaards forlovelse og brud med Regine Olsen. Teksterne er kommenteret og redigeret til nudansk. De kan derfor fint bruges af lystlæsere eller til opgaver, hvor helt nøjagtig kildegengivelse ikke er et krav.

Søren Kierkegaards forlovelse med Regine Olsen 1840-41 er en af litteraturhistoriens mest kendte fortællinger om kærlighedens vildveje. Denne bog indeholder Kierkegaards breve til Regine og hans notater om forholdet, samt to beretninger fra Regine om Kierkegaard, den ene fortalt til Raphael Meyer 1898-99, den anden til Hanne Mourier i 1902. Teksterne er nænsomt redigeret til nudansk og indledes med kommentarer, som for en stor del hjælper på forståelsen af teksterne. Både kommentarer og illustrationer er undertiden meget detaljerede, og det går pletvis ud over overskueligheden. Layout virker lidt tæt og omslaget overfyldt med information. Jens Staubrand har udgivet flere bøger om Kierkegaard.

Teksterne i denne bog er med i forskellig sammensætning i andre kommenterede udgaver. Af ældre er der Kierkegaardske Papirer: Forlovelsen, red. Raphael Meyer og "Mit Forhold til hende", red. Henriette Lund, begge 1904. Af nyere har vi de to udmærkede Mit forhold til hende, red. Peter Thielst, 2006, og Kierkegaards forlovelse, red. Preben Lilhav, 2009.

Kierkegaards breve m.m. om forlovelsen med Regine Olsen og to beretninger fra hende, kommenteret og redigeret til nudansk. Teksterne findes i andre monografier, bl.a. fra 2006 og 2009.