Bøger / faglitteratur til børn

Min naturven : bliv dus med havet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om stranden og havet, med beskrivelser af dyr, planter, fiskeri, skibe, sømænd m.m. samt forslag til lege og aktiviteter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2000

af

af

Søren Roth

d. 14. apr. 2000

Denne bladrebog, der er delt op i seks kapitler, er tænkt som både en idébog til beskæftigelse ved strand og hav, og samtidig som faktabog om havet – med emner fra vandet, dyrelivet, plantelivet og menneskelivet på godt og ondt. Den er udstyret med store flotte opslag i farver med et væld af gode illustrationer og indsatte tekster. Teksten er let at gå til, men bogens forklaringer er overfladiske, korte og ikke altid udtømmende. Den er uegnet til læsning fra ende til anden, dertil er den for opremsende og herudover sporadisk. Bogen fremstår som en skøjten hen over et væld af idéer og faktaoplysninger, og med oplysninger som i flere tilfælde er fremmede i forhold til danske forhold. Bogens udenlandske baggrund er tydelig, den henter mange af sine beskrivelser og emner i Frankrigs for- og baghave. Der er anvendt stor og tydelig typografi, i enkelte tilfælde er teksten dog svær at læse med billeder som baggrund. Det blandede indhold gør bogen svært anvendelig, den kan dog eventuelt bruges som aktivitets- og bladrebog af børn fra 9-10 år, hvor vejen vil falde under fjernere himmelstrøgs kystområder.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2000

af

af

Steen Agger (skole)

d. 14. apr. 2000

Denne bog fortæller om, hvad man kan se og opleve på sandstranden, i klitten, under badning, i havet, mellem klipper og i havnen. Indimellem de faktuelle oplysninger findes mange aktivitetsforslag, som børn kan udføre alene eller sammen med en voksen. Bogen henvender sig til forældre, der evt. i forbindelse med et ophold ved stranden vil læse op for deres børn og sætte gang i forskellige naturundersøgelser. Bogen er forsynet med masser af søde og farverige tegninger, der vil kunne bruges som udgangspunkt for samtaler mellem oplæser og barn. Selvlæsning fra 4. klassetrin. Bogen er af fransk oprindelse og tager som sådan udgangspunkt i naturen i og ved Atlanterhavet og Middelhavet. Det fremgår ikke altid, om de omtalte planter og dyr findes ved vore hjemlige kyster. Jeg må påpege, at der er en del forkerte og unøjagtige oplysninger ikke mindst i afsnittet om fugle.