Bøger / faglitteratur til børn

Min lille blå om dyr


Beskrivelse


Billedbog. Esmeralda og hendes fantasiven pindsvinet Victor taler om dyr. Om små dyr og store dyr, om kæledyr og vilde dyr, om fugle og om dyr i havet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Ulla Møller

2006

To titler, Min lille blå om dyr og Min lille blå om regnbuen for de 4-7-årige i en ny serie. Bøgerne kan betragtes som en slags håndbøger, dels en om dyr, dels en om farver med udgangspunkt i regnbuens farvespektrum. Hovedpersonerne er pigen Esmeralda og hendes fantasiven, pindsvinet Victor. Udgangspunktet for begge titler er pædagogisk, derfor egner de sig nok bedre i børnehaven for de ældste børn og i indskolingen end til hyggelæsning derhjemme. I begge bøger går forfatterne i dialog med tilhørerne og stiller spørgsmål med relation til teksten. Dette fungerer bedst i bogen om dyr, hvor børnene får lov til selv at finde svar på de forskellige spørgsmål, mens forfatterne i bogen om farverne selv giver de mest indlysende svar, så det selv for en voksen er svært at finde gode alternativer. I det hele taget virker bogen om dyr mere helstøbt end bogen om regnbuen, der trods en god og spændende ide kommer til at virke rodet. Hver farve får sit afsnit der afrundes med et lille digt der iøvrigt er sat i musik på den medfølgende cd. Beskrivelsen af farverne appellerer til alle sanser, udover synet til følesans, smagssans og hørelse og endelig er der opfordring til farveleg. Forfatterne kender jeg ikke, til gengæld er Hanne Bartholin, der står for de mange dejlige illustrationer udført i farvekridt, kendt for sine herlige illustrationer til mange danske billedbøger.



Informationer og udgaver