Bøger / faglitteratur / essays

Min krop


Beskrivelse


Den amerikanske model Emily Ratajkowski har skrevet en essaysamling om sin krop, om hvordan det er at blive bedømt ud fra sit udseende og samtidig tjene penge på det. For interesserede i samtykke, selvværd og seksualisering af kvinder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2022

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 16. dec. 2022

Den amerikanske model Emily Ratajkowski har skrevet en essaysamling om sin krop, om hvordan det er at blive bedømt ud fra sit udseende og samtidig tjene penge på det. For interesserede i samtykke, selvværd og seksualisering af kvinder.

I 2013 medvirkede Emily Ratajkowski i en musikvideo med Robin Thicke, og med et trylleslag blev hun verdensberømt - for sit udseende. Dette udnyttede hun til sin fordel ved at booke store kampagner, medvirke i film og starte et bikinitøjmærke. I denne essaysamling, som består af 12 essays, reflekterer hun over de sidste otte år i rampelyset. Hvordan hun bliver bedømt udelukkende på sit udseende af stort set alle (mænd), hun møder, og hvordan hun er blevet mere vant til at se sig selv gennem paparazziernes kameralinser end via et spejl. I de 12 essays tager hun udgangspunkt i forskellige episoder i sit liv. Bl.a den førnævnte musikvideo, et møde med kunstneren Richard Prince, hvor hun måtte betale for at købe et billede af sig selv, og tilbageblik på en barndom, hvor skønhed fyldte meget hos bl.a hendes mor.

En essaysamling, som især er interessant for personer som kender forfatteren (af udseende) og kan sætte ansigt på mange af de personer, hun henviser til. Men der er også nogle spændende betragtninger om, hvem der har ret til ens krop, og hvorfor udseende stadig er sådan et magtmiddel.

Du skylder ikke nogen at være smuk er også en refleksion over kvindens krop og kvindens værd.