Bøger / faglitteratur / billedværker

Min grønlandske familie
My Greenlandic family
Ilaquttakka inugguit (flere sprog)


Beskrivelse


Fotografier af familie, dagligdag, glæder og sorger i Qaanaaq.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Anny Skov Madsen

2008

Fotobogen giver billeder af et alsidigt Grønland og vil interessere de mange, der på forskellig måde har relationer til landet og dets befolkning, men den er også en god introduktion for de, der forebereder rejser hertil.

En kærlighedserklæring med fotos og tekst på inuktut (Thule-sprog), engelsk og dansk giver et realistisk og nærværende portræt af Grønland, dets mennesker, hverdagslivet og de specielle naturgivne vilkår. Fotojournalist Camilla Stephans mormor blev født i Qaanaaq i det nordligste Grønland, hvor hun voksede op i et polareskimosamfund. Som ganske ung forlod hun Grønland med en kæreste og flyttede til Danmark. Først 25 år senere vendte hun tilbage for at møde sin familie og gense sit land. C. Stephans fotos skildrer først og fremmest familiens liv i Grønland, deres historie i hverdag, fest, sorg og glæde. Det er fangerlivet, der snart er passé. Det er fangsten, blodet, lossepladsen. Det er begravelser med fotos af døde mennesker, og der er børn i mange situationer.

I Silis: Kap Farvel, 2007 er en flot fotobog om Sydgrønland. J. A. Sobol Sabine, 2004 beskriver i fotos en kvinde i Østgrønland.

En usentimental og utraditionel kærlighedserklæring, primært i fine fotos med en kort tekst om fotojournalistens familie i det nordligste Grønland, der giver et nærværende og levende indblik i den grønlandske hverdag og den enestående og barske natur.