Bøger / faglitteratur til børn

Min første store bog om småkryb


Beskrivelse


Om insekter og småkryb lige fra honningbier, sommerfugle og springmyrer til girafbiller, fårekyllinger og påfugleedderkopper. Med faktabokse, forklaringer på hvilken rolle hvert insekt spiller i økosystemet samt spørgsmål til de enkelte kapitler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2016

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 28. juli 2016

Vidste du at en hærmyre kan marchere 15 dage i træk og at det er vingerne der laver summelyden hos en myg? Billed-, bladre- og samtalebog med fine fotos i stort format for de naturinteresserede børn fra 5-8 år. Kan selvlæses fra omkring 10 år.

I bogen møder vi en bred vifte af småkryb, lige fra insekter, der bor i vores baghaver, til eksotiske væsner, der lever omkring i verdens regnskove og ørkener. Efter en indledning om insekters karakteristika følger 7 kapitler, hvor dyrene er inddelt efter sammenfaldende træk; fx travle insekter, hoppeglade jægere og flotte flyvere. Hvert dyr præsenteres på 2-3 sider med farvefotos, faktabokse og brødtekst, der beretter om det pågældende dyrs kendetegn og levevis. Hvert kapitel afsluttes af en lille leg, hvor man kan tjekke sin viden om emnet. Bagerst findes aktivitetsforslag til forældre, ordbog og register.

Velfungerende børnefagbog med fantastisk flotte farvefotos og en klar og informativ tekst, der har den helt rigtige længde til at at holde barnets opmærksomhed fanget. Layoutet er flot og farverigt og henvender sig primært til de mindre børn, selvom bogens indhold også vil kunne være interessant for de lidt ældre børn.

Sebastian Klein kommer omkring ikke så få insekter i Verdens 100 farligste dyrDen store guide til insekter og edderkopper, og i Den store guide til insekter og edderkopper finder du også masser af informationer om insekter og spindlereSebastian Klein kommer omkring ikke så få insekter i Verdens 100 farligste dyr, og i finder du også masser af informationer om insekter og spindlere.



Informationer og udgaver