Min far siger, at vi redder liv

En lille, velskrevet, intens og lidt skæv ungdomsroman for den modne læser fra ca. 14 år og op. Mest for piger. Flot, fotografisk forside og oplysende bagsidetekst.

Denne lille belgiske roman vandt prisen som bedste ungdomsroman i Belgien i 2004 og i Tyskland i 2007 og er den 35-årige mandlige forfatters første bog på dansk. Den navnløse fortæller, en 15-årig pige, bor med sine forældre og en dement mormor i et ensomt beliggende hus på vejen til en bro, der aldrig blev bygget færdig. Hun kæmper med isolationen og tanken om at skulle leve resten af livet på det afsides sted, og med at finde ud af, om hun mon skulle være lesbisk ligesom hendes eneste veninde. Men så kører en ung mand ind i huset på vej til broen og mormoderen skal på plejehjem, og det sætter endelig gang i hendes og moderens løsrivelsesproces og alles opbrud. Det er en stille, underfundig, dagbogsagtig historie uden den store dramatik men med mange lag og spændende relationer. Det mundrette sprog giver den et næsten autentisk præg.

Jeg kom til at tænke lidt på Janne Tellers Intet, 2000 under læsningen. Denne er mindre dramatisk, men behandler nogle af de samme emner. Den minder tematisk og stilistisk også om flere af Bent Hallers bøger.

En kort og intens roman, der teknisk kan læses allerede fra omkring 11 år, men det kræver en moden ung læser at komme ned gennem lagene.

Læs hele vurderingen