Mig og min far : hvem fanden gider klappe?

Filmen indledes med en diskussion (kun lyd) mellem en alkoholpåvirket far og hans datter om, hvem der svigter hvem. En ubehagelig samtale, hvor man tænker, at det umuligt kan ende godt. Vil være væsentlig for alle med interesse for samfundets "bund" og ikke mindst for alkoholikere, der ønsker at droppe sprutten.

Debutanten Kathrine Ravn Kruse (KRK) modtog en talentpris til udvikling af denne film. Filmen er optaget over tre år og "fortæller om det, jeg ikke turde tale om som barn" (citat indledningsteksten). Kathrines far, Palle, er i filmens start dybt alkoholiseret med alt, hvad det indebærer. Han er ubehagelig overfor andre, og han bor i et ufatteligt svineri. Pludselig vælger han at gå på antabus, selv om han forsøger at overbevise sig selv om, at helbreddet ikke fejler noget. Hans nye liv betyder oprydning både i lejligheden og "i ham selv", men trods fremgangen forsvinder Kathrines angst ikke helt for, at han skal få tilbagefald. I slutningen ser man Palle som den stolte morfar trille barnevognen rundt i København.

En dejlig film om, hvor meget et menneske kan ændre sig psykisk og fysisk, når sprutten lægges på hylden. KRK har formået at lave en personlig film, der ikke på noget tidspunkt virker hverken privat eller udleverende.

Blodets bånd er også en dokumentar om en alkoholiseret far og hans datter, men hvor "Mig og min far" handler om nutiden ser førstnævnte tilbage i tiden.

Læs hele vurderingen