Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Michels krop : læsninger i Michel Houellebecqs forfatterskab


Beskrivelse


Om Michel Houellebecqs rolle på den litterære scene i Frankrig med analyse af romanerne Udvidelse af Kampzonen, Elementarpartikler og Platform.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2005

af

af

Torben Wendelboe

d. 9. nov. 2005

Bogen er en bearbejdelse af forfatterens danskspeciale ved Århus Universitet. Houellebecq har jo slået sig fast som en af tidens centrale litterære figurer, der er kult omkring ham, der er debat og forargelse om hans værker og udtalelser, og hans værker udgives i mange lande. På dansk findes de tre romaner, der er denne undersøgelses centrale tekster, Udvidelse af kampzonen, Elementarpartikler og Platform. Schjørring inddrager ved siden af disse også resten af forfatterskabet i sin analyse og præsentation af Houellebecqs forfatterskab, hvor hun understreger kroppen som det centrale og i sin konklusion kan skrive: "Disse bøger står dermed tilbage som billeder på et uigennemtrængeligt sortsyn og en usædvanlig skarp kritik af et tvangsseksualiseret samfund". I sin behandling af forfatterskabet undersøger hun også forfatterens spil med personer, med det fiktive og det faktiske, hvornår taler romanfigurerne og hvornår forfatteren? Schjørring sætter undervejs Houellebecq ind i sin litterære tradition fra fransk realisme/naturalisme over Camus, ligesom hun placerer ham i nutidens litterære kontekst med forfattere som Marie Darrieussecq og Guillaume Dustan. Bogen er den første monografi på dansk, og den er en velkommen, overskuelig og indsigtsfuld introduktion til forfatterskabet. Litteraturliste.


Kristeligt dagblad

d. 4. jan. 2006

af

af

Mads Rosendahl

d. 4. jan. 2006